Lejebetingelser

Trailer:

HUMBAUR ATIS Hestetrailer med sadelrum og plads til 2 heste.

Udlejningstrailer


Vægt og mål:

Totalvægt: 2000 kg/ Last: 1150 kg/ Egenvægt: 850 kg / hjulstørrelse: 195/65-15
Mål: længde 300 cm, bredde 165 cm, højde 230 cm.

Registreringsattest og dyreattest:

Kopi af trailerens registrerings/dyreattest medbringes under kørsel. Denne hænger i lamineret form i trailerens sadel rum.

Forsikring:

Ansvarsforsikring er dækket af den trækkende bils forsikring. 
Traileren er kaskoforsikret af udlejer, og ved eventuel skade tilbageholdes depositum på kr. 500.- til dækning af selvrisiko.

Priser for medlemmer af Langagergaard:

1 dag         kr.   150.-
Weekend   kr.   250.-
1 uge         kr.   850.-
Manglende rengøring kr.   200.-


Priser for ikke medlemmer af Langagergaard:

1 dag         kr.   200.-
Weekend   kr.   350.-
1 uge         kr. 1000.-
Manglende rengøring kr.   200.-

Betaling foregår via MobilePay på 30 33 51 73
lovpligtig strøelse til bunden af traileren er ikke inklusiv i prisen
Du kan se om traileren er udlejet på kalenderen på fanen Trailerudlejning.

Trailerleje skal ske til Bjarne Thomsen på til. 30 33 51 73


Depositum:

Der ligges et depositum på kr. 500.- som tilbagebetales via MobilePay, hvis traileren leveres tilbage i rengjort og samme stand som ved afhentning. 


Kørsel:

Det er lejerens pligt at sikre sig, at det trækkende køretøj lovligt kan trække traileren, ligesom at lejeren selv skal sikre sig, at være i besiddelse af det fornødne kørekort.

Ved underskrivning af lejekontrakt skriver lejer også under på at det kun er denne person, der kører med traileren i lejeperioden.

Rengøring:

Traileren leveres på aftalt adresse og på aftalte tidspunkt i indvendig rengjort stand. Dvs. at al beskidt strøelse er fjernet, samt foderkrybben er rengjort. Har traileren kørt i mudder eller lignende skal denne også vaskes udvendig.

Skader:

Lejer hæfter og har det fulde ansvar for alle skader og mangler, der måtte opstå på traileren i den tid traileren er i lejers varetægt. Skader der måtte opstå ved brugen herunder også for skader forvoldt over for tredjemand. Ved bortkomst, beskadigelse eller fuldstændig ødelæggelse af det lejede, kontakter udlejer dennes værksted og får fastsat reparations pris, som lejer betaler.
 
Der ydes ingen reduktion i lejen for den tid, det lejede ikke kan anvendes som følge af opståede fejl. Der ydes ingen erstatning for skader forvoldt af det lejede produkt. Lejeren har det fulde ansvar for afmærkning af udstyr i henhold til gældende lovgivning og forskrifter af enhver art herunder placering af trailer på offentlig vej eller område.
 
I tilfælde af totalskade på det udlejede udstyr i lejeperioden vil lejeren være erstatningspligtig over for udlejer i henhold til genanskaffelsesværdien.
 
 
Ejendomsretten til det udlejede:

Det lejede er og forbliver udlejers ejendom og må ikke af lejer udlånes, udlejes, pantsættes, sælges eller på anden måde overdrages til tredjemand.